Kirkebænke

Stolestaderne blev lavet af Hans Snedker 1579 ─ 80, på overgangen fra ungrenaissance til højrenaissance.  Oprindelig var der fire rækker, hvoraf de to er blevet fjernet.  Som et kuriosum kan det nævnes, at sydrækken har bevaret pinde til mændenes hovedtøj.  Alle stolestadernes døre er fint ornamenterede, som det fremgår foto til venstre.

Finest udført er dronningestolen forrest i nordrækken.  Det er dronningestolens sydagvele sydgavle, som er  synlige til højre på foto af stolestaderne i kirkens nordskib med prædikestolen.  Dronningestolens østpanel er udsmykket med arkader (buer) samt skæringer med masker og ranker ─ det er et udsnit af disse udsæringer, som er gengivet på hjemmesidens gennemgående fotofrise.

   På nordgavlene er udskåret et skjold med kronet F S (Frederik II og dronning Sofie af Mecklenburg) ─se foto, mens sydgavlene bærer det danske og det mecklenburgske våben i indlagt arbejde med varierende træsorter ─ anes på foto af nordskibets stolestader.

Denne sides fotos:  © Næstved Museum, foto: hanne & lars hansen