Næstved Sct. Peders Sogn er en del af Næstved provsti, som igen er en del af Roskilde Stift.
   Næstved Provsti og Næstved Kommune har i dag samfaldende grænser.  Af administrative grunde er Næstved Provsti delt i et østre og et vestre distrikt.  ─  Sct. Peders Sogn er en del af vestre distrikt af Næstved Provsti.

   Et grafisk omrids af sognet, som det tager sig ud på et kort, kan ses til højre.
   For at afgøre, om man som beboer i Næstved by hører til i Sct. Peders Sogn, kan man på dette officielle link få oplyst det nøjagtige sognetilhørsforhold.

Historisk set

Sct. Peders sogn omfattede den gamle købstads midterste og vestlige del samt Sct. Peders landdistrikt med Grimstrup og Maglemølle.
   Indtil 1803 havde Fodby gennem en årrække været anneks til bykirken.
   Fra 1823 til 1844 blev Sct. Peders sogn anneks til Herlufsholm, hvorefter Sct. Peders og Sct. Mortens sogne forenedes til ét pastorat med Sct. Peders Kirke som hovedkirke.
   1924 deltes Næstved på ny i to pastorater, men efter en anden sognedeling end tidligere.  Senere er Skt. Jørgens sogn udskilt af Sct. Mortens Sogn, og Holsted Sogn er udskilt af Herlufsholm Sogn;  Sct. Peders Sogn har næsten været urørt siden 1924 på nær nogle fine justeringer bl.a. i forbindelse med Næstved Sygehus' nybygning i sidste halvdel af '60-erne.

Kirken i et rids

Sct.Peders Kirke, Næstved, nævnes første gang i et klosterstiftelsesbrev fra 1135 (Peder Bodilsen).  Kirken er et af Danmarks fornemste gotiske bygningsværker, og som den fremstår i dag, er den fra omkring året 1375.  Specielt korpartiet er bemærkelsesværdigt ved sin udformning og sine fem høje vinduespartier mod øst, hvortil kommer en rigt dekoreret niche-mur, formodentlig oprindelig baggrund for et prælatsæde, hvilket for Danmark er unikt repræsenteret her på stedet.
   På korets nordvæg findes kirkens mest kendte kalkmaleri, som forestiller Valdemar Atterdag og dronning Helvig.  I kirken findes der flere nu(1980) afdækkede kalkmalerier.
   Kirkens mest iøjnefaldende inventar er prædikestolen, der er skåret af Holbæk-mesteren Lorentz Jørgensen i 1671.
   Af tidligere inventar er bevaret to rækker korstole fra ca 1500-tallet, en malmdøbefont fra samme tid, samt stolestaderne fra 1579-80.  Alterpartiet er domineret af et senromansk korbue-krucifix, som kirken i 1844 modtog fra Fodby Kirke.  Murpiller og vægge prydes af en del borger-epitafier fra 17. århundrede tillige med ca 70 gravsten fra forskellige århundreder.
   Over for prædikestolen hænger et meget smukt gørtlerarbejde:  Hans Hornemanns Lysearm fra 1696.
   Kirkens orgel er fra 1960, bygget af firmaet Marcussen & Søn, Aabenraa;  hovedværkets facade er en velbevaret Brebus-facade fra ca. 1585.
   Kirkens tårnur er et arbejde af Næstved-mesteren J.D.Galle og stammer fra 1736.