Sct.Peders 'Netværk'
Hver tredie fredag i en måned i sæsonen afholdes der for alle interesserede eftermiddagsmøde i Sct.Peders Kirkes Sognegård, Kirkepladsen 5.
Møderne begynder kl.14, og vi tilstræber, at de er afsluttet inden kl.16.
Fredag den 20. jan. kl.14 ─ 16
Tidl.borgmester Henning Jensen, Næstved:
'Europa ─som turist & politiker'
Henning Jensen kender vi alle, og han kender os alle, næsten! ─men han kender også Europa, både som engageret eu-politiker på hele det kommunale og regionale område, og som nysgerrig turist! Det er dét dobbelte Europa, Henning Jensen denne eftermiddag vil dele med os!
Fredag den 17. febr. kl. 14 ─ 17
Tidl. lektor Bjørn Falck-Petersen, Næstved:
Grænseland og fædreland ─ billeder fra den sønderjyske historiebog!
De sønderjýske grænseegne på tærsklen mellem Danmark og Tyskland har til alle tider været skueplads for så omskiftelige og voldsomme begivenheder med afgørende og skæbnesvangre konsekvenser for hele landet, at næppe nogen anden dansk landsdel kan fremvise noget tilsvarende.
Bjørn Falck-Petersen bladrer i den sønderjyske billedbog og fortæller om egnenes farverige historie.
Fredag den 16. marts kl. 14 ─ 16
Sognepræst Helle Poulsen, Vejlø:
'Jerusalem tur/retur ─ et brændpunkt ─ en by, jeg brænder for!'
Helle Poulsen har et livslangt nært forhold til Jerusalem bl.a. fra et års ophold i byen i hendes studietid, senest fra en menigheds─ / sogne─rejse til Israel og helt aktuelt forberedes endnu en rejse til by og land.
Fredag den 20. april kl. 14 ─ 16
Sognepræst NN, Sct.Peders Kirke:
'Dét brænder jeg for!'
Sct.Peders Kirkes nye sognepræst i Købmagergade 2 præsenterer sig selv!
Fredag den 25. maj kl. 14
Løvspringstur
Nærmere oplysninger meddeles senere!