Ny børnekorleder ved Sct. Peders Kirke

Ungt talent ansat som børnekorleder ved Sct. Peders kirke

 

Med 10 års erfaring som korsanger, først i børnekoret og sidenhen i Sct. Peders kirkes Pigekor - herunder optagelse i Landskoret under FUK, er 20-årige Anna-Sofie Larsen blevet ansat som korleder for børnekorafdelingen ved kirken.

Sin unge alder til trods har Anne-Sofie markeret sig meget flot i det næstvedske musikliv. Efter sin studentereksamen med bl.a. et forløb på bl. a. talentlinien i på Musikskolen og talentskolen med fagene: Teater og Musical studerer hun nu Musikvidenskab ved Københavns Universitet.

Organister og menighedsråd ved Sct. Peders kirke har i den forløbne tid haft lejlighed til at følge en særdeles lovende udvikling inden for korområdet. Det udløste tillige forrige år en kontant erkendtlighed fra Anna Maria Burns legat på 15.000 kr til undervisning i bl. a. komposition og korledelse.

Her ved Sct. Peders Kirke har vi store forventninger til Anna-Sofie som ny inspirator på børneområdet, og vi ser frem til et frugtbart og strålende samarbejde. Vi byder velkommen til Anna-Sofie.

Læs mere om koraktiviteterne, sæsonstart og meget mere ved klik her

Anna-Sofie Larsen