Sct. Peders Kirke

 

Næstved Sct. Peders Kirke betragtes af mange i dag som den smukkeste, gotiske købstadskirke i Danmark. I det følgende kan man læse lidt om kirkens og den omgivende bys spændende historie.

Sammen med byen omtales også Bodilslægtens kirke, der i 1135 skænkes til Gud og Sct. Peder. Denne kirke er efter al sandsynlighed identisk med Sct. Peders Kirke og har givetvis ligget, hvor den nuværende kirkebygning findes. 

Vi kan gå ud fra, at den tidligste kirke var bygget i træ senest i løbet af 1000-årene. I betragtning af, at kirken tilhører Bodil og hendes sønner i 1135, er der (se kapitlet Bodilslægten og Næstved) grund til at betragte kirken som en oprindelig kongeligt ejet kirke, som Bodil i givet fald arver sammen med byen. Trækirken kan være ombygget i flere omgange. 

Længe før 1135 var trækirken erstattet af en stenkirke. Stenkirken kender vi fra en yngre tegning fra 1200-årene. Den havde efter tidens stil to vesttårne ligesom Fjenneslev Kirke. Hverken trækirker eller stenkirke er bevaret, men spor af disse kirker kan gemme sig under kirkens gulv.

Formodentlig kort efter 1135 har det ny kloster begyndt ombygningen af Bodilslægtens tidligere kirke, nu i form af en stor enskibet korskirke med apsis ved koret, måske også ved de to korsarme. De ældste dele af denne kirke blev opført i kalksten, som senere blev skalmuret med tegl. Resten af kirken blev bygget i tegl, som bliver byggemateriale i Danmark omkring 1160. Den romanske korskirke har formodentlig været færdig omkring 1200. Rester af korskirken er fundet under jorden.

Samtidig byggede klosteret en helt ny kirke til klostrets egen brug ude i skoven. De to kirker fik sammen grundplan, klosterkirken dog med 2 apsider ved hver korsarm.

Den romanske bykirke fik senere et vesttårn.   I anden halvdel af 1300-årene ombyggede klostret bykirken i gotisk stil. Koret, som er opført med høje spidsbuede vinduer i syv sider af en tikant, stod færdigt kort efter Valdemar Atterdags død i 1375. Hovedskibet fik sideskibe, idet man huggede arkadebuer i de gamle ydermure. Kirken blev indrettet som pseudobasilika, idet der ikke blev indsat vinduer over sideskibene. Det understreger det fantastisk lys gennem korets vinduer.

Endelig forhøjede man det gamle vesttårn med et nyt klokkestokværk.

En ende af den romanske korsarm overlevede som forbindelse til Søndre Vor Frue Kapel fra 1200-årene, der forsvandt i 1798. Nu står kun sydenden med gavl af den romanske korsarm, bygget af kalkstenskvadre, som en udbygning på kirkens sydside. Denne udbygning er kirkens ældste stående del fra 1100-årene.

Bodilslægten og Næstved

De rige jordejere, som tegnede samfundet i vikingetiden og den tidlige middelalder, kalder vi i dag stormænd. Senere blev deres efterkommere til den danske adel.

Af stiftelsesbrevet af 29. november 1135 fremgår det, at den sjællandske stormandsfrue Bodil og hendes sønner Peder, Jørgen og Hemming, skænker familiens kirke i Næstved med alt dens tilliggende (jord) til oprettelse af et benediktinerkloster for munke ved Næstved. Biskop Eskil af Roskilde deltager i stiftelsen ved at give klostret sin andel af tiendeindtægterne af en række kirker i herredet. 

Bodil er formodentlig datter af Erik Ejegod og hans hustru Bodil og dermed søster til Knud Lavard og halvsøster til Erik Emune. Meget tyder på, at hun har fået byen Næstved i arv af sin fader Erik Ejegod. Det kan forklare det særlige forhold, at en kvinde sidder i Næstved som byherre i 1135, medens kongen ejer torvet i samme by.

Begivenhederne i 1135 skal ses i lyset af, at Erik Emune i 1134 havde vundet den blodige borgerkrig i Danmark mellem ham og hans farbror kong Niels, hvis søn Magnus i 1131 havde myrdet Knud Lavard, Erik Emunes halvbroder. Bodil og hendes sønner var på Erik Emunes side og takkede Gud for hans sejr med deres klosterstiftelse ved Næstved. Kongen selv støttede samme år klostret i Ringsted med store gaver.

Næstveds kongelige forum eller torv nævnes i kong Erik Lams gavebrev fra 1140, da Erik Emune er død. Her overdrager den ny konge klostret højhedsretten over byen, der nu betegnes som villa forensis eller torvekøbing, og torvet med de fleste af dets indtægter. 

Byen lå godt for handel ved den sejlbare Suså, men i passende afstand fra det åbne hav, hvor angreb og plyndringer truede.  Byen udviklede sig i middelalderen til en af Danmarks vigtigste pladser for handelen med hansestæderne, de kapitalstærke nordtyske købmandsbyer. 

Det ny kloster brugte de store pengegaver til bl.a. at lægge ud med to store byggeprojekter, dels en ombygning af bykirken, som klostret havde fået af Bodilslægten, dels en nyopført klosterkirke i skoven, hvor munkene i øvrigt længe klarede sig med træbygninger. Begge kirkeprojekter stod færdige omkring 1200. De to kirkers grundplan og størrelse var stort set ens.

Omkring 1175 forekommer navnet Sct. Peders Kirke for første gang i Lund Domkapitels gavebog.

Gennem resten af middelalderen hørte Sct. Peders Kirke ligesom Næstved By under Skovkloster. Men kongen overtog dele af byens indtægter i 1420’erne og satte ved den lejlighed en krone i byens gamle våbenskjold med Sct. Peters to nøgler.  Ved reformationen i 1536 overgik Skovkloster og byens kirker til kronen.

Sct. Peders Kirke blev selvejende i 1924.

 

Sct. Peder – kirkens værnehelgen

Apostlen Simon Peter er i evangelierne fremstillet som manden, der var opfyldt af troen, men alligevel svigtede flere gange.  Ikke desto mindre havde Jesus tillid til ham og sagde: "… du er Peter (klippe, græsk petra, latin petrus), og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.  Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene." (Mat.16, 18-19, Det Danske Bibelselskab 2005).

Disse ord er grundlaget for pavemagten i den katolske kirke. Efter traditionen var Peter nemlig Roms første biskop eller pave, og hans efterfølgere i Rom (og Avignon) har alle arvet nøglemagten.

I Apostlenes Gerninger fortælles der om Peter og hans virke for kristendommens udbredelse. Sct. Peter blev en af den katolske kirkes mest afholdte helgener, og et stort antal kirker bærer hans navn, først og fremmest hovedkirken i Rom. 

Bodilslægten havde i 1100-årene et nært forhold til Sct. Peter. Familiens kirke var således viet Sct. Peter eller Sct. Peder, og den ene af Bodils sønner hed Peder. 

Sct. Peters symbol eller attribut er enten én eller to krydsede nøgler, som vi ser det i Næstveds byvåben som følge af byens nære tilknytning til klostret.

Kirkens segl og vartegn

I den katolske middelalder havde personer og institutioner sigiller, typisk af bronze. Sigillet havde et negativt og spejlvendt motiv indgraveret. Når man trykkede sigillet mod en klump voks, fremkom der et positivt motiv med omskrift i form af ejerens navn. Således forseglede man vigtige breve. Sigillet var strengt personligt og fulgte derfor ofte med personen i graven efter døden.

Sct. Peders Kirkes segl fra 1550 viser Sct. Peder siddende uden pavekrone på en trone med sin nøgle (afbildet i Resens Atlas fra 1670’erne).  Seglet har følgende omskrift: Sigillum Eccle(siae) Sancti Petri (Sct. Peders Kirkes segl). Tronen i renæssancestil passer godt med dateringen 1550. Omskriften er formuleret på latin.

Sct. Peders Kirkes middelalderlige stempel eller signet var til stede i 1701, men var forsvundet i 1754.

Det siges i 1743 og 1808, at kirkens insignum skulle være en halvmåne med spidserne opad, derunder en muslingeskal, men hvad der menes er uklart. Muligvis handler det om et privat sigil, fundet i en grav, senere overført til en privatsamling!

Danmarks Kirker: Kirkens Signet viste S. Peder; dens Tegn (Insignum) sagdes 1743 og 1808 at være »en halv Maane med Spidserne opvendt og en Musling derunder; ingen Aarstal«.

Det latinske kors med lodret korsede arme i blændingen på tårnets østgavl er byens vartegn, som vandrende håndværkere skulle kende for at få ophold i byen.