Næstved øvrige kirker

 I Næstved rejstes i løbet af middelalderen en hel række bygninger med baggrund i den katolske kirke. 

Sct. Mortens Kirke, viet til Sct. Martin af Tours, er sandsynligvis nogenlunde samtidig med Sct. Peders Kirke, men var ikke ejet af Bodilslægten og nævnes derfor ikke i 1135, hvor man kun var interesseret i Bodilslægtens familieejede kirke. I 1100-årene blev den første, nu ukendte trækirke erstattet af en kvaderstenskirke af natursten. En stor del af byggematerialet fra denne kirke er genanvendt i kirkens yngre mure sammen med tegl. Den nuværende bygning stammer fra slutningen af 1200-årene, bygget i en stil, der betegner en overgang mellem romansk og gotisk stil. 

Omkring 1240 ankom franciskanerne til Næstved og erhvervede en stor byggegrund midt i byen, hvor de opførte Gråbrødreklostret, som stod nogenlunde færdigt omkring 1270. Klostret lå under nuværende Axeltorv.

Kort efter ankom dominikanerne, som erhvervede en grund i den sydlige del af byen, hvor de opførte Sortebrødreklostret, som blev tilsvarende stort. Sortebrødrene fik pavelig tilladelse til at indvi deres kirke til Maria eller Vor Frue i 1266. Klostret lå under Ostenfeldts Stiftelse og den park, der nu hedder Sortebrødreanlægget.

Næstved betydning i middelalderen understreges af det faktum, at byen kunne brødføde hele to tiggermunkeklostre, hvilket ellers kun stiftsbyerne kunne. Alle andre danske byer måtte nøjes med ét kloster af denne type. Kun Helsingør opnåede samme rolle i 1400-årene i kraft af Øresundstolden.

I løbet af 1300-årene etablerede man et Helligåndshus ved den nordlige udfaldsvej, nu Ringstedgade. Her byggede man en stor institution, som var en blanding af et børnehjem for hittebørn og et plejehjem for gamle fattigfolk. I begyndelsen af 1500-årene arbejdede man forgæves på at omdanne Helligåndshuset til et egentligt helligåndskloster. Derfor er Helligåndshuset i Næstved det eneste bevarede helligåndshus i Danmark.

Dermed var der 5 kirkelige institutioner i selve byen, nemlig 2 sognekirker, 2 tiggermunkeklostre og et fattighospital med eget kapel. Dertil kom benediktinerklostret Skovkloster nord for byen, stiftet 1135, spedalskhedshospitalet Sct. Jørgensgården med kapel i Åderup, nævnt 1261, og et nonnekloster under dominikanerordenen på Gavnø, stiftet ca. 1410. I alt således 8 kirkelige institutioner i og omkring byen. Til sammenligning var der i middelalderen ca. 22 kirkelige institutioner i stiftsbyen Roskilde.

Skovklosters kirke, Sct. Peders Kirke, Sct. Mortens Kirke, Helligåndshusets Kirke og Gavnø Klosterkirke, altså 5 af de 8 kirker, er bevaret til i dag. Sct. Jørgensgårdens kapel er markeret med stenlægning ved Aaderupvej.  Sortebrødreklostrets  grundplan er markeret med tavle og hække i Sortebrødreanlægget, og Gråbrødreklostrets grundplan kan studeres på en tavle ved Axeltorv.

Næstveds kirkesogne

Sct. Peders Sogn, Store Sogn eller Vestre Sogn omfattede i middelalderen Næstveds midterste og vestlige del med Lille Næstved, Grimstrup, Holsted og Øverup. 

Sct. Mortens Sogn, Lille eller Østre Sogn, omfattede byens østlige del og landsbyen Åderup.

I 1560’erne udskilte man Lille Næstved og landsbyerne Holsted og Øverup fra Sct. Peders Sogn og lagde dem sammen med de gamle sogne og Vridsløse kirke til Ladby Kirke. Derved skabte man et nyt storsogn, Herlufsholm Kirkes Sogn, idet man omdannede Skovklosters gamle og nu overflødige klosterkirke til sognekirke for det ny sogn. Ladby Kirke og Vridsløse kirke blev ruiner.

Landsbyen Grimstrup og vandmøllen Maglemølle forblev under Sct. Peders Sogn.

I 1924 justerede man grænsen mellem de to sogne i byen, fordi industribyens store befolkningstilvækst fortrinsvis var sket i Sct. Mortens Sogn, som dermed var blevet for stort i forhold til Sct. Peders Sogn.