Næstved

Landskabet mellem Karrebæk Fjord og Susåens løb ind til Næstved er helt specielt. Det rummer de to åer Even og Susåens parallelle udløb mellem tre næs: Ydernæs, Grimstrup Lund og Appenæs.

Ordet Næstved består af to led: næs og tved. Et næs er en spids halvø. Et tved er en rydning, kendt fra en række danske og norske stednavne fra jernalderen og engelske fra vikingetiden.

Jernalderens skippere, som skulle finde Næstved, måtte kende landskabet for at finde den rigtige indsejling, ikke Even mellem Ydernæs og Grimstrup Lund, men Susåen mellem Grimstrup Lund og Appenæs. Kun her fandt de frem til den unge by Næs-tved, ”Rydningen bag Næssene”.

Arkæologiske undersøgelser har vist, at der i den sene jernalder og vikingetiden var bosættelse i det område, hvor Næstved har udviklet sig.  Næstved nævnes allerede i en skriftlig kilde i 1135.  I stiftelsesbrevet for Næstved Sct. Peders Kloster (senere Skovkloster, nu Herlufsholm) nævnes de to bydele Store og Lille Næstved på hver sin side af Susåen.