Vi bruger cookies

Hvad er cookies:

Cookies er en lille datafil, som websider gemmer på din computer, tablet eller andet anvendt elektronisk udstyr. Det gør de for at kunne genkende computeren, næste gang du besøger  websiden.

Cookies er nødvendige for at få den optimale brugeroplevelse. Ved at være på vores webside accepterer du automatisk brugen af vores cookies.

Vi bruger cookies til:

Vi anvender cookies til trafikmåling og statistik. Det betyder, at vi indsamler datafilerne med henblik på at registrere antal besøgende og populært indhold. Google Analytics og AddThis anvendes som 3. parts-cookies.

Vi gemmer derfor ikke oplysninger af personlig karakter, da vi alene indsamler cookies for at optimere brugeroplevelsen på websiden.

Den indsamlede data videregives ikke, men skulle du alligevel ønske at slette dine cookies, kan du gøre dette under indstillingerne i din browser.  Vælger du at slette dine cookies, skal du være opmærksom på, at der vil være funktioner og elementer på websiden, der ikke længere vil fungere.

Sociale medier

Det er muligt for dig at dele og markere sider fra hjemmesiden via sociale medier som f.eks. Facebook. Disse sociale medier kan lagre cookies. Vi opfordrer dig til at læse de sociale mediers politikker for cookies og persondata.

Sådan afviser du brugen af Cookies

Internet Explorer
Mozilla Firefox
Google Chrome
Opera
Safari
Flash cookies (gælder alle browsere)
iPhone, iPad og andet fra Apple (IOS)
Telefoner med styresystemet Android

Fotos fra efterårsudflugten kan ses under fanen "Aktiviteter" - udflugter

Sct. Peders kirke

Mødestedet i Sct. Peders Kirke er for alle!

Har du lyst til at møde andre mennesker i en hyggelig og afslappet atmosfære, så er mødestedet lige noget for dig! Vi mødes hver 14.dag på onsdage. Der er kaffe og te på kanden og kage til. Første gang i januar 2018 er onsdag den 10.januar kl. 13.30-15.30 i Sct. Peders Kirkes Sognegård.

Tilmelding er ikke nødvendig

 

 

Vandrefalken om og som Luther

Foredrag og levendegjorte scener om det inferno, der brød løs, da Luther tog kampen op mod Paven for 500 år siden. Med 95 teser på slotskirkens dør i Wittenberg slog han tonen an den 31. oktober 1517. At sætte sig op mod den katolske kirke var ikke for sarte sjæle. Slagkraftige, grådige paver i Rom havde gennem århundreder forvandlet kirken til en pengemaskine.

Reformationen blev udløst af en højt begavet, viljestærk mand, der lyttede til sit hjerte og trodsede griskheden: ’Ingen kan tjene to herrer’. Ikke tjene både Gud og Pavens pengetørst. Luther udløste en revolution, der skabte ragnarok i hele Europa.

Niels Vandrefalk er en dreven foredragsholder og skuespiller, der med sine 50 år i dansk teater, udlært på Det Kgl. Teater, formår at levendegøre det aktuelle tema. Her står en Luther fuld af kampgejst og foragt for en magtfuld mastodont af en katolsk kirke. Men også fyldt med tvivl og angsten for at blive forladt af sin Gud.

Kom til fredagsmøde den 19.januar 2018, kl. 14.00-16. Tilmelding er ikke nødvendig

 

 

 

Kyndelmisse - Natkirke januar 2018

Januar og februar hører til årets mørkeste måneder, men ifølge traditionen vender det hele omkring kyndelmisse, den 2. februar. I gamle dage fejrede man midvinter med lysprocessioner og rigelige mængder af flæsk, pandekager og øl. Det kan vi ikke helt klare i Næstved Natkirke, når vi mødes d. 26. januar.

Men vi vil byde lyset velkommen med ”Tro, krop og bevægelse”, musikmeditation over temaet lys med pianist og organist Jens Ramsing og aftensang med altergang kl. 21.

Aftenens program:
Kl. 18.00 Yoga i kirken
Kl. 19.30 Musikmeditation
Kl. 21.00 Aftensang

Sct. Peders Kirke, fredag den 26. januar klokken 18- 21.30

 

 

 

Frantz – Filmaften januar 2018

Kirkens filmklub indleder året med et nyt tema. Over tre filmaftener vil vi udforske emnet"Forsoning" på filmlærredet. vi lægger ud med filmen "Franz". 

Fransk/tysk film fra 2016. Instruktion Francois Ozon. Varighed 113 min.

Frantz er navnet på en ung tysk soldat, som er død under første Verdenskrig. Handlingen udspiller sig i hans lille landsby, hvor hans forlovede og hans forældre har svært ved at komme videre efter tabet af ham. Herfra udvikler historien sig som et kinesisk skrin. Inde i den ene historie gemmer der sig en anden og allerinderst. Hvad gemmer sig der? Er sandheden altid det rigtige at søge? Filmen handler om mennesker, der søger tilgivelse og fred. Men som dybest set ikke kan få den uden at give køb på sandheden, uden at lyve. Selvom krigens ofre har ar på krop og sjæl, lever troen på en bedre verden i Ozons stilbevidste, elegante, smittende filmkunst. 

Efter filmen vil vi tale sammen om filmen over et glas vin og chips.

Onsdag den 31. januar 2018, kl.19.00-21.30 i Sct. Peders Sognegård

Tilmelding er ikke nødvendig

 

 

 

3 Nytårskoncerter 2018 i Sct. Peders Kirke

Lørdag den 06.januar kl. 12.15, v. orglet Ludger Lohmann
Lørdag den 13.januar kl. 12.15, v. orglet Christian Kampmann Larsen
Lørdag den 20.januar kl. 12.15, v. orglet Jens Ramsing

Der er fri adgang

 

 

 

 

Opstart af minikonfirmand hold januar 2018

Sct. Peders Kirke tilbyder minikonfirmandundervisning i 2018.
Som minikonfirmand skal vi udforske kirken, op i tårnet, høre det store orgel, synge, høre historie, bage brød og meget andet.

Tilbuddet er for børn i 3. og 4. klasse.

Undervisningen foregår 12 tirsdage fra kl. 15.00 til 17.00 og søndag den 15.april kl. 13.00 - 16.00

Første gang er tirsdag den 16.januar 2018.

For yderligere information og tilmelding kontakt minikonfirmand underviser Joachim Rønnow på
tlf.: 2144 9332 (Gerne sms) eller mail: joachim@email.com

 

 

 

Opstart af Babysalmesang januar 2018

Babysalmesang finder sted torsdag formiddage kl. 10.00 -11.00 i Sct. Peders Kirke.

Vi skal synge, vugge, danse og lytte til salmer og enkle børnesange.
Flere sanser bliver sat i spil, når vi inddrager f.eks. chiffontørklæder, rytmeæg og sæbebobler.

For tilmelding og mere information, kontakt Jannie Jacobsen på tlf. 60 62 17 87 eller mail: pimzen1981@gmail.com

Første gang er torsdag den 25.januar 2018, kl. 10.00 - 11.00

Kirkens åbningstider

Mandag lukket.

Tirsdag - fredag kl. 11.00 - 17.00 

Lørdag kl. 11.00  - 14.00

Søn- og helligdage er kirken åben i forbindelse med Gudstjenester. 

Vi skal gøre opmærksom på, at der kan forekomme kirkelige handlinger. Adgang til kirken, vil derfor ikke være muligt. 

Kalender

20jan kl. 12:15

Nytårskoncert på Eule-orglet Jens Ramsing

20jan kl. 12:15
21jan kl. 10:00

Højmesse v. Lars Hansen

 

foregår i Sct. Peders kirke

21jan kl. 10:00
26jan kl. 17:30

Natkirke

Kyndelmisse- Natkirke i januar

Januar og februar hører til årets mørkeste måneder, men …

26jan kl. 17:30
28jan kl. 10:00

Højmesse v. Karen Marie Bøggild

 

28jan kl. 10:00
31jan kl. 19:00

Filmklub Frantz

Frantz

Fransk/tysk film fra 2016. Instruktion Francois Ozon. Varighed 113 min.

Frantz …

31jan kl. 19:00