Drop-in dåb i Sct. Peders Kirke den 10.november 2018

En gruppe præster fra sognene i og omkring Næstved er gået sammen om at tilbyde Drop-In Dåb. Tilbuddet henvender sig især til dig, der gerne vil døbes, men af en eller anden grund ikke har fået det gjort. 

Mange blev ikke døbt som spæde, fordi forældrene syntes, at børnene skulle vælge selv, når de blev gamle nok. Og så gik tiden – pludselig er man voksen. Måske orker man ikke at gøre et stort nummer ud af det med fest og gæster – eller måske er man lidt genert og vil ikke døbes en søndag foran hele menigheden. Blandt de vordende konfirmander kan der også være nogle, der skal døbes først, og så er Drop-In Dåb en rigtig god mulighed.

Hvis du er interesseret, skal du henvende dig i Sct. Peders kirke i Næstved lørdag den 10. november klokken 10-13. Medbring billedlegitimation. Efter en kort samtale med en præst bliver du døbt. Du får din attest og en beskeden dåbsgave med det samme. 

Hvis du allerede er døbt, kan du ikke blive døbt igen, men er du i tvivl om, hvorvidt du er døbt, afklarer vi det på stedet. 

Hvis du ikke er dansk statsborger, men alligevel gerne vil døbes, skal du tage kontakt til en præst på forhånd – der kan gælde særlige regler for dig.

Lørdag den 10.November 2018, Kl. 10.00-13.00